Tips til din foundation!

Allerførst rigtig godt nytår :-) Jeg håber du kom godt ind i det nye år!

I går var jeg ude og lægge nytårsmakeup på nogle veninder inden nytårsfesterne kunne begynde! En af dem, Pernille, var lidt ærgerlig over at hendes concealer* og hendes mineralpudder fik hendes hud til at skinne, som om hun svedte!

Dette er især et problem ved produkter som mineralpudder, BB- og CC-creams, hvis du gerne vil undgå at din hud ser skinnende ud (især på billeder) får du her en guide til, hvad du skal undgå (og hvorfor).

Mineralpudder – indeholder en blanding af hvide, røde og gule mineraler. De har ofte et meget højt indhold af zinkoxid og titandioxid, som også bruges i solprodukter med fysisk filter. Zinkoxid og titanoxid forhindrer solens stråler i at trænge ind i huden, de bliver i stedet reflekteret!

Hvis du gerne fortsat vil bruge mineralpudder/foundation, så gå efter de professionelle mærker og deres HD-venlige produkter; MAC, Smashbox, Make Up For Ever.

Produkter med lysreflekterende partikler / ”Blurr effekt”, der lover at udjævne og ensarte hudtonen, som f.eks. Idéalia-serien fra Vichy. At lyset reflekteres over hele ansiget, gør det svært for øjet at se de små farveforskelle og rynker i huden, hvilket giver et fint look i almindeligt lys. De reflekterer lyset i mindre grad end mineralpudder/ foundation, da de lysreflekterende partikler er mindre – men de egner sig dog ikke til, at der tages billeder med blitz (pga. det kraftige lys).

Dior Skin Flash Concealer og YSL Touche Eclat er alletiders til mørke rander under øjnene og til at give lys og fokus f.eks. over kindbenet.

Dior Skin Flash Concealer og YSL Touche Eclat er alletiders til mørke rander under øjnene og til at give lys og fokus f.eks. over kindbenet.

Lysreflekterende partikler findes ofte i BB- og CC-creams, men også i nogle concealere f.eks. Touche Eclat fra YSL*.

*Concealere med lysreflekterende partikler bør kun bruges til at afhjælpe mørke rander under øjnene! Dækker du f.eks. en bums med en sådan concealer, uden at bruge lignende produkter i resten af ansigtet, vil du få en lys plet, der vil ende med at drage, i stedet for at fjerne fokus, fra problemområdet!

 

Mac Face and Body + NYX HD studio Foundation er gode til billeder. Vichy Dermablend indeholder SPF 35 og egner sig derfor ikke så godt til fotos med blitz / skarpt lys.

Mac Face and Body + NYX HD studio Foundation er gode til billeder. Vichy Dermablend indeholder SPF 35 og egner sig derfor ikke så godt til fotos med blitz / skarpt lys.

 

 

 

Foundations, concealere og puddere med solfaktor, kan igen få din hud til at se skinnende ud. Så medmindre du er meget i solen, er det ikke en særlig god fidus. Ofte er der heller ikke nok faktor (eller kun UV B beskyttelse) i disse produkter.

Så hvis du gerne vil undgå, at din hud skinner, ser fedtet eller svedig ud, skal du sikre dig at din foundation ikke indeholder lysreflekterende partikler og solfaktor :-)

Skriv endelig, hvis der er noget du er i tvivl om :-)

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar